HomeGeneral Logistics Systems Denmark

 

   GLS telefon

   76 33 11 00

Home Jobs Your GLS

.

Stabile mængder – lavere omsætning

Amsterdam, den 27. maj 2010. GLS-koncernen offentliggjorde i dag nøgletallene for årsregnskabet for 2009/10. På trods af finanskrisen lykkedes det pakke-, ekspres- og logistikudbyderen, der arbejder i hele Europa, at fastholde antallet af transporterede pakker på næsten samme niveau som året forinden. Omsætning og afkast faldt dog som følge af pristrykket på CEP-markedet.

 

Selvom der kun var en mindre tilbagegang i antallet af transporterede pakker fra 350 til 345 millioner, måtte GLS konstatere et fald i omsætningen fra 1,8 til 1,7 mia. EUR. I regnskabsperioden fra april 2009 til marts 2010 faldt driftsresultatet (EBITA) med 15,3 % til 132 mio. EUR. EBITA-marginen viste 7,9 %, sammenlignet med 8,7 % året forinden.

"Denne udvikling skyldes en hård priskonkurrence på markedet, som vores konkurrenter har indledt som reaktion på den verdensomspændende recession i et forsøg på at holde på kunderne ved at give rabat", fortæller Rico Back, CEO for GLS-koncernen. "Det har medført et kraftige prisfald i nogle lande og regioner i Europa, og det må stoppe nu."

Planer om investeringer og prisstigninger


Kvalificeret personale, veludbyggede netværk og anvendelse af moderne teknik er forudsætninger for en hurtig og pålidelig pakkeservice. Back forklarer: "GLS tilbyder en høj kvalitet og foretager regelmæssigt de investeringer, det kræver – også i økonomiske nedgangstider. Men de, der ønsker denne kvalitet, må også være klar til at betale for den. Derfor vil vi hæve priserne i alle lande."

GLS planlægger investeringer på i alt ca. 50 mio. EUR i regnskabsåret 2010/11. Disse investeringer vil primært gå til opkøb af grunde, bygninger og sorteringsanlæg samt til harmonisering og videreudvikling af it-systemerne i hele Europa. "Moderne it-løsninger er afgørende for at lette kommunikationen med afsender og modtager", forklarer Rico Back. "Vi vil desuden optimere vores processer yderligere, men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten."

Bevarer optimismen

I det nye regnskabsår forventer GLS kun en en mindre forbedring af den økonomiske situation og dermed også af CEP-markedet. "Krisen er endnu ikke overstået. Markederne vil ændre og til dels konsolidere sig, men der vil ske flere konkurser og overtagelser på tværs af alle brancher", udtaler Rico Back. "I betragtning af at konjunkturerne stadig er usikre, budgetterer vi med en stagnerende forretningsudvikling i 2010/11. Alligevel vil GLS-koncernen styrke sit europæiske netværk yderligere for at sikre vores høje kvalitet og for at forberede os til det økonomiske opsving."

 


GLS-koncernen i Europa


General Logistics Systems B.V., Amsterdam (GLS), tilbyder pålidelig pakkeservice af høj kvalitet samt ekspresforsendelser og logistiske merværdiydelser. Virksomheden tilbyder sine serviceydelser i 36 europæiske lande via egne selskaber og partnere og er forbundet med hele verden gennem kontraktligt sikrede samarbejder. I Europa har GLS 38 centrale hubs og 665 depoter til rådighed. 12.500 medarbejdere og 16.950 køretøjer arbejder dagligt for 220.000 kunder. I regnskabsåret 2009/10 blev der afviklet 345 mio. pakker, og omsætningen var 1,7 mia. EUR. GLS står for "European Leader in Quality". Det arbejder GLS' medarbejdere for hver eneste dag.

GLS i Danmark

  • 1 hub
  • 7 depoter
  • 480 distributionsbiler
  • 5.000 kunder
  • 1 logistikhotel
  • 40 line hauls 
  • Mere end 750 Pakke Shops

Vores værdier

Hvad vi tilbyder
  • Pålidelighed
  • Sikkerhed
  • Gennemskuelighed
  • Fleksibilitet
  • Bæredygtighed

 

*For at downloade, tryk på højre museknap og vælg "Gem som ...".