.
GLS Denmark øger markedsandelen på B2B pakkemarkedet
Kolding, 28. oktober 2009. I forbindelse med den dansk-svenske postfusion, reducerer Post Danmark A/S og Posten AB – nu Posten Norden – deres markedsandel på det danske B2B pakkemarked. Dette skridt er i overensstemmelse med EU-kommissionens krav. GLS Danmark overtager kundekontrakterne, for at indgå nye aftaler med den enkelte kunde. Derudover erhverver GLS DPD's Århus depot. Depotet skal være med til at sikre, at sorteringen af den stigende pakkemængde sker med høj kvalitet.
EU-Kommissionen har godkendt fusionen mellem Post Danmark A/S og Posten AB på betingelse af, at parterne overfører en del af deres standard indenlandske B2B pakkemængde, svarende til cirka ti procent af markedet, til en egnet pakkedistributør.
Posten AB er aktiv på det danske pakkemarked med en hundrede procent aktiepost i Direct Parcel Distribution (Danmark) A/S (DPD). EU har understreget, at kundekontrakter og aktiver fra Post Danmark A/S og DPD skal overføres til en udbyder med en dokumenteret ekspertise og et anerkendt mærke indenfor distributionsområdet. GLS Denmark er både kvalificeret og har kompetencen til at påtage sig denne pakkevolumen.
"Naturligvis skal vi først overbevise de kunder, hvis kontrakter Post Danmark og DPD har overdraget til os, om vores kompetence," siger Karsten Klitmøller, Region Manager GLS Denmark. "Vi er overbeviste om, at vi er i stand til at løfte opgaven, fordi vores styrke ligger i høj kvalitet til den rigtige pris. Vi lægger stor vægt på tæt kontakt med vores kunder, så vi kan opfylde deres behov hurtigt”. GLS er den næststørste pakkedistributør i Danmark, og har via 11 depoter et landsdækkende netværk. Industrialiserede processer, understøttet af moderne IT-og sorteringsteknologi, sikrer en pålidelig og gennemsigtig pakkehåndtering.
GLS Denmark overtager DPD's depot i Århus, og er dermed klar til de stigende mængder. "Planen med de nye faciliteter er at styrke vores netværk i Midtjylland", siger Karsten Klitmøller. "I alle andre regioner, har vi allerede kapacitet nok til at håndtere både nye og eksisterende pakkemængder på et kvalitativt højt niveau."
"Vi tror, at dette opkøb vil styrke konkurrencen - til fordel for alle virksomheder, der bruger distributionsydelser", siger Karsten Klitmøller. "Det er vigtigt for os at informere de kunder vi overtager om, at de ikke bliver pålagt yderligere omkostninger. Servicen forbliver den samme – kun udbyderen ændrer sig. Og det er vigtigt for GLS Denmark's nuværende kunder at vide, at de kan regne med vores sædvanlige høje standarder."
Kvalitet leveret af GLS
GLS Denmark and GLS Express er selskaber under koncernen General Logistics Systems B.V., Amsterdam (GLS). GLS er et pan-europæisk selskab, der tilbyder pålidelig pakkedistribution og ekspres-service af høj kvalitet såvel som logistik løsninger. Virksomheden tilbyder sine serviceydelser gennem egne virksomheder og partnervirksomheder i 36 europæiske lande og har globale forbindelser gennem kontraktaftaler. GLS-systemet består af 36 centrale videreforsendelsessteder, 678 depoter og 13.000 ansatte. Virksomhedens 18.000 distributionsbiler transporterer årligt 350 mio. pakker ud til 228.000 kunder rundt i hele Europa. I regnskabsåret 2008/09 opnåede GLS en omsætning på EUR 1,8 mia. GLS står for “Kvalitetsførende i Europa“. Dette er, hvad alle, der arbejder for GLS, stræber efter at opnå hver eneste dag.
